Lejligheder med socialpædagogisk støtte

Social Care tilbyder lejligheder til udsatte borgere, der har behov for socialpædagogisk støtte. Med lejligheder i Nordsjælland, Vestsjælland, Midtsjælland, Hovedstadsområdet og på Lolland Falster er vi geografisk placeret til at dække behov over det meste af sjælland. Lejlighederne er typisk ét-værelses lejligheder med eget køkken og badeværelse. 

 

Målgruppe

Lejlighederne er til unge/voksne, der vurderes til ikke at kunne fungere i institutionslignende miljøer. Det kan fx være borgere, der er belastet af så massive psykosociale - og dertil ofte psykiatriske - problemstillinger, at de har behov for en ekstraordinær indsats, men som samtidig er præget af uhensigtsmæssige adfærdsmønstre, som medfører at de enten ikke kan profitere af eller rummes i traditionelle døgntilbud. 

Det er en forudsætning for borgere der skal bo i lejlighederne, at der foreligger en individuelt tilrettelagt socialpædagogisk handleplan, og at der tillige fastlægges et aftalt niveau af støttetimer for den enkelte borger.

 

Kontakt

Kontakt os gerne for at høre mere om vores lejligheder og støttemuligheder, eller om vores øvrige botilbud til børn, unge og voksne.